Carsten-frank-update - LAND

LAND

  Så blev det november og LAND blev færdig.

 

En dejlig novemberdag var LANDarbejdere fra nær og fjern samlet i København. I SDI Medias fantastiske studiebiograf hørte vi musikken og så alle filmene. Arbejdernes Landsbank fik officielt overdraget projektet, og vi satte er foreløbigt punktum for 5 års arbejde.

Det blev til: 8 malerier - 8 digte - 8 musikalske forløb - 8 stemningsfilm - og en 30 min. dokumentarfilm BagLAND, der fortæller om hele skabelsesprocessen. 

Det har været et usædvanligt og spændende forløb, og projektet blev afleveret med sindsro, for Carsten, Kristian, Kim og alle de øvrige LANDarbejdere havde gjort deres ypperste for at få det hele til at lykkes.

Hvad er det nu lige, at LAND projektet går ud på?

 

      4b7835d55400214022010.jpg

 

Udgangspunktet er Carstens store landskabsmalerier (udført som udsmykningsopgave til kantinen i Jyske Finans 2005) - alle ledsaget af hans digte. Vores gode ven, musikeren Kristian Lilholt blev inspireret af disse malerier og digte og komponerer så musik og sang dertil.

I 2010 spiller Kristian til en række aktionærmøder hos Arbejdernes Landsbank. De "tænder" på projektet og vælger efterfølgende at sponsorere færdiggørelsen.

Det næste års tid fulgte så et kæmpe arbejde med at realisere "drømmene". Og nu kan vi jo bare konstatere, at der er skabt en tværkulturel "boks", som rummer

 

  • En CD med 8 nye Kristian Lilholt melodier og sange, fremført af en række af Danmarks førende musikere som Michala Petri, Benjamin Koppel. Nana, Lise Dandanell m.fl - og selvfølgelig Kristian og hans trio med Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen.
  • En DVD med 8 små film af filmproducer Kim Søgaard, Retrospect Film. En levende billedfortolkning af naturen, malerierne med de tilhørende digte, de musikalske forløb og sange. Derudover indeholder DVD´en dokumentarfilmen "Bagland" (30 min.), som fortæller om skabelsesprocessen omkring LAND med interviews med Carsten og Kristian, optagelser fra Carstens atelier, Kristians studie, fra studiemiljøerne under indspilningerne af musikken m.m. 
  • En bog som gengiver malerierne og digtene - og de medvirkende kunstneres tanker omkring LAND og deltagelse projektet som sådan.
  • Det hele - CD, DVD og bog - samlet i en eksklusiv boks med dobbelt opslag.

 

 

       4f0c7c5914d3710012012.jpg

 

1. oplag på hele 20.000 bokse går til Arbejdernes Landsbank.

I løbet af 2012 håber vi at producere 2. oplag. så boksen bl.a. kan komme i handlen. Men lige nu - hvor vi råder over et begrænset antal bokse - vil I kun kunne købe den via denne hjemmeside eller hos Kristian. 

LAND boksen koster kr. 350 kr. + forsendelse i Danmark:

1 stk. ialt kr. 415,-

2 stk ialt kr. 776,-

3 stk ialt kr. 1.140,-

Så skulle I være interesseret, så send os en mail - via menupunktet "Write me" på denne hjemmeside eller til karinspostbox@gmail.com . Alternativt kan beløbet indsættes på konto: Danske Bank Reg.nr 9762, kontonr 3462022298 Husk navn og postadresse.

    
 
Panel title
Antal besøg: 33284

Editing

-0,40929794311523sekunder