En billedfrise over menneskets lidelser, smerte og død. Beskrevet på baggrund af få udvalgte nedslag i kunstens historie, enkelte fotografier – og ikke mindst fra rejsen ind i mig selv.
Frisen kan læses som en billedbog. På trods af sin længde på ca. 12 meter, er de enkelte værker forholdsvis små (50 cm. i højden) Det betyder et nødvendigt nærvær og trang til fordybelse.
I alt 14 værker.

Fra Kieslowskis film ”Blå” 1993
Julie, spillet af skuespillerinden Juliette Binoche, overlever en tragisk bilulykke, men mister sin mand og 5-årige datter. Hun er ikke i stand til at tage sit eget liv, men beslutter på mærkelig vis, at hendes liv fremover skal bestå af ingenting. Hun fornægter alt fra fortiden, og ingen skal mere kende til hende. Det bliver langsomt umuligt, fordi livet alligevel og heldigvis trænger sig på.
Kieslowskis filmtrilogi: ”Blå”, ”Hvid” og ”Rød” skildrer på mesterlig vis den menneskelige smerte, og hele det følelsesregister vi som mennesker besidder.

Fortolkning af fotografi af ukendt model 2010

Fortolkning af fotografi af ukendt model 2010

Fortolkning af fotografi af ukendt model 2010

Kan vores ansigt være som en reklametavle ?. Bliver ansigtet lagt i bestemte folder som en meget bevidst handling og dermed som et kalkuleret signal, og er meddelelsen et ønske om at overbevise modtageren om rigtigheden og ærligheden i handlingen ?
”Det udvortes behøver ingenlunde at have sammenhæng med det indvortes – overhovedet. Denne uoverensstemmelse gør mennesket utroværdigt.” (Søren Kirkegaard, ”Enten-Eller” 1843)
Hvis vi antager det for en sandhed, bliver f.eks de fremstillede personligheder og deres ansigter i Kaj Munks ”Ordet” derfor endog meget ringe signaler, om de enkelte menneskers inderste tanker, substans og indhold i det hele taget.
Kan vi se nutidens reklamepladser som en slags ansigter i giga-størrelse? De tillades at indtage både byrummet og landskabet, så begge dele forføres til ukendelighed. Reklamernes løgnagtige indhold bliver dermed et spejlbillede af Søren Kirkegaards antagelse om, at det udvortes langt fra nødvendigvis afspejler det indvortes. Den vejrbidte, tarvelige, megastore og nøgenklædte reklametavle, bliver et symbol på sin egen løgn og falske indhold. Den påståede ”virkelighed” i reklamen viser sig inderst inde, at være ganske usand. Der bliver altså et misfor- hold mellem hvad vi umiddelbart ser og hvad vi inderst inde tror på.
”En skriftefader er ved et gitter adskilt fra den skriftende, han ser ikke, han hører blot. Efterhånden som han hører, danner han et udvortes, der svarer hertil. Han kommer altså ikke i modsigelse. Anderledes derimod, når man på en gang ser og hører, og dog ser et gitter mellem sig selv og den talende. Mine bestræbelser for i denne retning at gøre iagttagelser, har vist at resultaterne har været såre forskellige.” (Søren Kirkegaard, ”Enten-Eller” 1843)

Fra Carl Th. Dreiers film ”Jeanne d`Arc.” 1928

Jeanne d` Arc, spillet af skuespillerinden Maria Falconetti, følte sig af himmelske stemmer kaldet til kamp for Frankrig mod englænderne i ”Hundredeårskrigen”. I 1429 opnåede hun foretræde for hoffet og lykkedes med at få en hær. Som fransk hærfører vandt hun flere slag, men utilstrækkelige styrker og manglende støtte førte hende til nederlag, og hun blev i 1430 taget til fange af burgunderne og solgt til englænderne. Hun blev i 1431 dømt til bålet for kætteri og trolddom. Det blev især brugt mod hende, at hun havde båret mandedragt, og lod sit hår klippe kort! Under rettergangen besad hun en sej vilje og et frejdigt forsvar, men hun endte med at bryde sammen og afgav en ”tilståelse”.
I dag betragtes hun som en fransk helgen og national-heltinde.

Maleriet Guernica (345 x 770 cm) var inspireret af terror-bombarde-mentet af byen Guernica, som var den gamle hovedstad i baskerlandet i Nordspanien. Det viser ikke selve begivenheden fra den spanske borgerkrig, men er snarere et urovækkende billede af den totale krigs rædsler. Picasso skabte en slags profetisk dommedagsvision, specielt set i lyset af den senere 2. verdenskrig, atombomben, og også nutidens krige og terrorisme.

Fra Carl Th. Dreiers film ”Jeanne d`Arc.” 1928

Fra Carl Th. Dreiers film ”Jeanne d`Arc. 1928

Parafrase-udsnit fra Michelangelo`s ” Delfiske Sibylle” fra loftet i Det Sixtinske Kapel, Peters kirken i Rom. 1508 -1512
Sibylla – i antikken navn på flere mytologiske spåkvinder som fremsagde varsler. Forudsigelserne fra sibyllerne blev nedskrevet i ”De Sibyllinske Bøger” som brændte i Rom år 83 f.kr. Den tidlige kristendom søgte bl. a. varsler om Kristi komme, som netop sibyllen fra Delphi skulle have forudset. Også dommedagsprofetien fra den kristne middelalder står centralt som en sybillinsk spådom. I nordisk mytologi ses en parallel i ”Vølven” som også er en kvindefigur der bl.a. forudsagde ”Ragnarok”

Fortolkning af fotografi af ukendt model 2010

Fortolkning af fotografi af Thomas T. Jensen, samt brug af spejl.
Januar 2010.

Mit udsyn er fanget i en splittet og iturevet samtid. En nation og en verden splittet mellem nationalisme, overforbrug, ligegyldighed, egoisme og vrede.
Megastore reklametavler langs de spanske landeveje, blev pludselig et enestående symbol for mig på vores tid. De oprindelige smigrende og lokkende budskaber forsvinder, i bogstavelig forstand, ud i den blå luft, og udstiller på den måde sin egen løgn i det frønnede, forfaldne og sært pitoreske billede.