Carsten-frank-update - Aktiviteter og kommende udstillinger

Aktiviteter og kommende udstillinger

                                   4. februar - 10. marts 2012: "LAND"

                       Separatudstilling, galleri NB, Viborg 

 

 4f1a90991e2af21012012.jpg

                                                                               "På vej ind i novemberregn" IV. 2011. 80 x 130 cm. Akryl på lærred

 

"I 2005 skabte jeg landskabsfrisen LAND til Jyske Finans i Silkeborg. Siden er disse malerier blevet "transformeret" til smukke melodier, og mine tilhørende digte er blevet til sangpassagerne i Kristian Lilholts musikkompositioner. Ydermere er 8 små selvstændige film blevet skabt på baggrund af både maleri, tekster samt musik og sang.

Læs mere om dette under menupunktet LAND, hvor du også kan købe den nye LAND boks.

For mig selv som billedkunstner, har det motiveret mig til at nyfortolke den oprindelige landskabsfrise. Skabe nye malerier, nu med den helt enestående situation, at mit spanske atelier har været fyldt med vidunderlige melodier, og sangstemmer med ordene fra mine egne tekster og stemninger fra mine egne malerier. Det har på en gang været både forunderligt og fantastisk !

De oprindelige otte titler har jeg genfortolket i tre nye serier, som alle forholder sig til  landskabsformatet i de oprindelige malerier. I alt 24 værker med rod i vores natur, klima og årstider – helt basalt de vilkår vi alle lever med i Danmark.

Derfor har denne udstilling meget naturligt fået titlen "LAND", og mit ærinde har været at prøve at lykkedes med en endnu tættere symbiose mellem malerierne og de nu tilhørende nye melodier, sange og levende billeder. I virkeligheden har det betydet et endnu mere naturligt og figurativt maleri. Nu er der ikke alene tale om et maleri, men et maleri som har knyttet til sig, en hel særlig musik og sangtekst, og en unik lille filmfortolkning.

Undervejs lykkedes det mig faktisk, at "stå så meget af", at jeg sank helt derned hvor man ellers aldrig får lov til at være, og udfordringen blev ubetinget tændt. Det blev et mål i sig selv, at forfølge tanken om udelukkende gennem farver, at kunne beskrive forskellen mellem f.eks snevejr og frostvejr. Jeg tror man skal være nordisk af fødsel, sjæl og sind, for overhovedet at kunne fornemme den hårfine forskel."                                                         Carsten Frank, Januar 2012

 

Fernisering lørdag d. 4. februar kl. 14.00 i galleri NB, Sct. Mathiasgade 14, Viborg

Åbent mandag - fredag kl. 10.00 - 17.00 / lørdag kl. 10.00 - 14.00

 

Som en festlig optakt til denne udstilling er der fredag d. 3. februar om aftnen kl. 20.00 koncert.

Kristian Lilholt spiller med sin trio (Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen) på Paletten i Viborg. Koncerten er specielt relateret til LAND og udstillingen som sådan. Her vil I kunne opleve flere numre, hvor Carstens malerier og digte fra den nye LAND boks, bliver fortolket.

Billetter á kr. 160,- kan købes på www.paletten.dk

 

4f1a93d4d192d21012012.jpg

                                                                                  "Det røde land" III. 2011. 110 x 180 cm. Akryl på lærred

 

 

 

   
 
Panel title
Antal besøg: 31533

Editing

-0,42951989173889sekunder